
Kardemommekage med hamp

Kardemommekage med hamp
Kardemommekage er en klassiker som vi alle kender. Kardemommekagen er enkel, en nem at bage. Når den bliver bagt, fyldes køkkenet og resten af huset med den skønneste duft. I denne opskrift har vi tilføjet økologisk hampemel, hvilket giver kagen en mere karakterfuld og dybere smag. Kardemommekagen med hamp holder sig saftig i flere dage, men er allerbedst når den serveres mens den stadig er lun.
Samspillet mellem hampemelet og kardemommen er virkelig delikat, og løfter den klassiske kardemommekage til nye højder.
Det skal du bruge:
3 dl bornholmsk økologisk ølandshvede- og hampemel
1 1/2 dl sukker
1 1/2 tsk bagepulver
2 spk. kardemomme
150 g smør
1 1/2 dl kærnemælk eller yoghurt
Sådan gør du:
Rør økologisk ølandshvedemel og hampemel sammen med sukker, kardemomme og bagepulver. Herefter smuldres smørret i blandingen. Pisk herefter enten yoghurt eller kærnemælk i. Pisk kagedejen til den har en ensartet og lind konsistent. Dejen fordeles i en smurt tærteform, og bages i ovnen ved 200 grader i 25-30 minutter.
(opskriften er til 6-8 personer)
God fornøjelse og bon appetit!